Er du selvvalgt singlemor til donorbarn?

Så kunne vi rigtig godt tænke os at komme i kontakt med dig.
Vi er to sociologistuderende fra Københavns Universitet, der er i gang med at skrive bachelor-projekt om kvinder, der vælger at få børn alene med en donor.

Vi vil derfor gerne invitere jer, der har truffet dette valg, til en fokusgruppe-dialog, for at høre om jeres oplevelser med at få børn alene.

Vi er interesserede i at høre jeres historier for at skabe et nuanceret billede af det at være selvvalgt singlemor. I fokusgruppen vil I blive præsenteret for emner og spørgsmål omkring det at være selvvalgt singlemor, som skal være udgangspunkt for jeres samtale.

Fokusgrupper i København

Vi ønsker at afholde to fokusgrupper bestående af 3-4 kvinder. Fokusgrupperne forventes afholdt på Københavns Universitet i uge 10 og 11 og er af 1-2 timers varighed.
Vi forestiller os at afholde fokusgrupperne i dagstimerne, men vi vil meget gerne imødekomme jeres ønsker om tidspunkt for afholdelsen af fokusgruppen.
Hvis ovenstående lyder interessant, eller hvis I har spørgsmål til projektet, så kontakt os via en besked her på Facebook eller på signe.wahren@gmail.com.

 

Vi håber på at høre fra jer.
De bedste hilsner

Alberte Alsø Dokkedal og Signe Wahrén